Haslev

66-årig kvinde dømt til psykiatrisk behandling

Haslev: En 66-årig kvinde generede i vinteren 2011 sine naboer i Købmandsgården i Haslev så groft at de til sidst valgte at politianmelde hende

Kvinden, der nu er flyttet fra boligblokken Købmandsgården, led ifølge naboerne af en form for forfølgelsesvanvid og hun talte ofte ren volapyk. Det skriver Sjællandske. På et tidspunkt startede naboerne en underskriftindsamling for at få hjælp til den formodentlig psykisk syge ældre kvinde.

I februar 2011 blev hun direkte voldelig, den ene nabo blev spyttet i ansigtet og holdt fast, den anden blev slået i brystkassen.

Den 66-årige kvinde blev dømt for vold, hærværk og ulovlig våbenbesiddelse, idet hun havde en peberspray. Efter en lægelig vurdering af kvinden er straffen fastsat til ambulant psykiatrisk behandling i frem år.

Kommentarer