66-årig spritbilist fra Faxe anholdt i Vallensbæk

alkometer_politi

Faxe: En 66-årig mand fra Faxe blev mandag aften sigtet for spirituskørsel ved Vallensbæk Stationstorv

Mandag den 24. marts klokken 20 standsede en politipatrulje rutinemæssigt en personbil ved Vallensbæk Stationstorv. De mistænkte føreren, en 66-årig mand fra Faxe, for at være alkoholpåvirket, hvilket en alkometertest bekræftede.

Herudover var han frakendt førerretten og blev derfor sigtet for begge forhold. Han erkendte.

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner.

Promiller mellem 0,5 og 1,2 udløser altid en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mister man førerretten straks.

Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter kan man begynde at tage kørekort helt forfra.

Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Den kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde.

Anden gang koster det 8.500 kroner.

Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres.

Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter længere og længere fængselsstraf.

Kommentarer