67-årig drabsmand kommer fra Haslev
Haslev: Den 67-årige morfar, der tirsdag skød en advokat og sårede sin tidligere svigersøn, kommer fra Haslev
Tirsdag den 16. september mødte en 67-årig morfar fra Haslev op i fogedretten i Hestemøllestræde 6 i København og skød en advokat og sårede sin tidligere svigersøn. Skuddramaet fandt sted i forbindelse med en skilsmissesag om retten til samvær med drabsmandens 3-årige barnebarn.
Barnets moder var ikke til stede i fogedretten, idet hun skulle til læge. Hun havde derfor givet faderen en fuldmagt. Det skriver bt.dk.
Onsdag blev den 67-årige haslevit fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Her læste anklageren den sigtedes forklaring op. Den anklagede har blandt andet fortalt, at han savede jagtgeværet over allerede om mandagen. Han ville have skudt sig selv bagefter, men havde ikke patroner nok med.
– Jeg ville have skudt mig selv, men jeg havde ikke flere patroner. Det havde hele tiden været planen, siden mandag aften, hvor jeg savede mit gevær over. Vi kunne ikke mere i den familie, han havde kørt os helt ned, sagde den 67-årige lige efter anholdelsen til en politibetjent. Det skriver bt.dk.
Politiet har fundet endnu et våben og flere patroner på den sigtedes bopæl. De fandt også et afskedsbrev, hvor der stod: ‘Jeg har besluttet at befri xxx og yyy (navne på datter og barnebarn, red.). Det er en beslutning, jeg alene har taget. For den kan ingen andre drages til ansvar’.
Den dræbte var den 57-årig advokat, Anders Lindhollt, ifølge TV 2. Den 31-årige far til barnet blev ramt flere steder på kroppen, men er uden for livsfare.
Der er nedlagt navneforbud i sagen.
Kommentarer