Haslev

70 spejdere deltog i Forårsløb 2014

Post-5b---Fang-Romer_spejde

Haslev: Alle kommunens spejdere var i lørdags inviteret til at hjælpe Asterix & hans gæve gallere i kampen mod romerne

Lørdag den 26. april mødtes cirka 70 spejdere fra hele Faxe Kommune for at hjælpe Asterix & hans gæve gallere i kampen mod romerne.

Ved 9.30-tiden fyldes pladsen foran Nordskovskolen langsomt med mere end 100 spejdere, forældre, ledere og dommere. Solen skinner fra en klar blå himmel og pladsen genlød af glade og forventningsfulde børnestemmer, alle klar til Forårsløb 2014.

Forårsløb er et årligt tilbagevendende for alle spejdere i alderen fra 0-5 klasse i hele Faxe Kommune. Oprindeligt startet af Fællesrådet i Haslev, men nu overtaget af BUS – Samrådet i Faxe.

Pludselig gjalder en stemme ud over pladsen – det er tid til stille op. Cirka 70 spejdere, fordelt på 16 hold fra hele Faxe Kommune er i løbet af et øjeblik opstillet og venter forventningsfulde på at komme af sted. De skulle fange og tæve romere. Asterix og hans gæve gallere havde brug for spejdernes hjælp.

Udfordringerne igennem dagen for spejderne er mange:

  • Lav en falsk efterlysningsplakat af Asterix i naturmaterialer
  • Hvem hedder hvad?
  • Hjælp Hørmefix med at fange fisk, så alle kan få nok at spise
  • Find vildsvinene med kompas og fang dem med knob og besnøringer
  • Fang Romerne i det vilde og vanskelige terræn med hænder og fødder bundet sammen
  • Hvor mange ting kan I huske?
  • Løs gåder, koder, labyrint og usynlig skrift
  • Hjælp Miraculix med at lave trylledrikken af naturens spisekammer, kan man virkelig spise brændenælder?

Efter dagens mange udfordringer samledes alle holdene atter foran Nordskovskolen til kage og juice. Klokken 14:30 kunne præmieoverrækkelsen påbegyndes.

Klokken 15:00 kunne udvalget sige 1000 tak for en rigtig god og hyggelig dag samt sige på gensyn til næste år.

Se flere billeder på Facebook – BUS – Samrådet i Faxe.

Børne- & ungesamrådet i Faxe – Samrådet i Faxe – BUS, etableret i 2006 med det formål, at skabe gode oplevelser for børn & unge i Faxe Kommune.

Medlemmer:

DDS, Faxe

De Blå Haslevspejder, DDS

Mette Rosenkrantz, DDS Haslev

De Grønne Pigespejder, Haslev

FDF Haslev

Irokeserne, KFUM Kongsted

Karl af Rise, KFUM Karise

Peder Oxe, KFUM Haslev

Rollo, KFUM Faxe

Opgaveløbet:

De små – 0.-1. klasse

  • Nr. 1: Gul Familie fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 116 point.
  • Nr. 2: Rød Familie fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 113 point.
  • Nr. 3: Grøn Familie fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 104 point.

De mellemste – 2.-3. klasse

  • Nr. 1: Gul Bande fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 133 point.
  • Nr. 2: Blå Bande fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 131 point.
  • Nr. 3: Panter fra Irokeserne, KFUM Kongsted med 123 point.

De Store – 4.-5. klasse

  • Nr. 1: Panterne fra Karl af Rise, KFUM Karise med 129 point.
  • Nr. 2: Panterne fra De Grønne Pigespejdere Haslev med 126 point.
  • Nr. 3: Falke fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 114 point.

Turn-Out:

De små – 0-1 klasse

  • Nr. 1: Grøn Familie fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 98 point.

De mellemste – 2.-3. klasse

  • Nr. 1: Blå Bande fra Peder Oxe, KFUM Haslev med 129 point.

De Store – 4.-5. klasse

  • Nr. 1: Panterne fra De Grønne Pigespejdere Haslev med 132 point.

Kommentarer