Erhverv

70 udstillere gør klar til messe i Faxe Hallen

Faxe: Faxe Hallen summer af liv, mens cirka 70 udstillere gør klar til at modtage de besøgende til den gratis Faxe K Messen lørdag og søndag. 

I takt med at de lokale forretninger og erhvervsdrivende når lukketid stiger aktiviteten i Faxe Hallen her fredag aften. Cirka 70 udstillere arbejder frem til klokken 20 i aften på at gøre klar til at tage imod gæsterne til Faxe K. Messen fra imorgen klokken 10.

Faxe.nu er også klar til at møde vores mange læsere og annoncører i Faxe Hallen imorgen. Vi er at finde på den allerførste stand lige indenfor i Faxe Hallen. Desværre uden Bill T. Brodersen, som især vores annoncører kender fra både Faxe.nu, Stevns.nu og Månedsbladet Lokale Reklamer.

Bill er netop blevet opereret efter at have overbelastet sit stemmebånd. Han må derfor ikke tale den kommende uge, og derfor vil han heller ikke være at finde på Faxe.nu-standen.

– Om en uge er jeg 125% klar igen, skriver en sjældent tavs Bill på en blok.

– På Faxe.nu arbejder vi dagligt for at samle og skabe gode markedsføringsmuligheder for erhvervslivet i Faxe Kommune. Jeg er rigtig stolt af hvad min partner Thomas og jeg har opnået med vores netaviser på den korte tid de har eksisteret, skriver han videre.

Faxe.nu præsenterer i samrbejde med Multimesserne Faxe K. Messen i Faxe Hallen i den kommende weekend.

-Vores samarbejde med Eva fra Multimesserne om at skabe Faxe K. Messen har nu yderligere givet vores lokale erhvervsdrivende og borgere en mulighed for at mødes, hvilket vi håber er medvirkende til at styrke den lokale handel og dermed også vores område, oplyser Bill T. Brodersen, som udover at være medejer af netaviserne Faxe.nu og Stevns.nu også driver Månedsbladet Lokale Reklamer.

Udstillerne på Faxe K. Messen viser et bredt udsnit af lokale butikker og virksomheder i Faxe Kommune. Faxe K. Messen åbner klokken 10-16 lørdag og søndag i Faxe Hallen. Der er gratis entre.

 

Kommentarer