Faxe by

71 kørte for hurtigt på Køgevej i Faxe

Faxe: 13 fartsyndere står til et klip og to skal op til ny køreprøve efter en fotovogns besøg på Køgevej i Faxe lørdag.

Lørdag den 25. september mellem klokken 8.15 og 14 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Køgevej i Faxe. Her må man højst køre 60 kilometer i timen.

Det var der 71 ud af i alt 607 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. 13 af dem kan se frem til et klip i kørekortet og to kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 103 kilometer i timen.

Kommentarer