72 blitzet på Vordingborgvej i Dalby

Dalby: To betingede frakendelser og otte klip i kørekortet var resultatet af en fotovogns besøg på Vordingborgvej i Dalby tirsdag.
Tirsdag den 24. marts mellem klokken 07:55 og 13:05 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn ved Dalby Hotel på Vordingborgvej i Dalby. Her må man højst køre 50 kilometer i timen.
Det var der 72 ud af i alt 470 kontrollerede bilister, der ikke overholdt. Otte af dem kan se frem til et klip i kørekortet mens to kan se frem til betingede frakendelser af kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 80 kilometer i timen.
Kommentarer