72 postkasser må ikke længere få post
Faxe: 72 ejendomme i Faxe Kommune får ikke længere leveret post, fordi deres postkasser ikke er placeret rigtigt efter de nye regler.
PostDanmark mener det alvorligt, når de siger, at det kun er postkasser helt ude ved vejen, der bliver fyldt post i. Det oplever beboerne i 72 ejendomme i Faxe Kommune.
99, 5 procent af alle landets postkasseejere har sørget for at leve op til de nye regler i Postloven, men i Faxe mangler altså endnu 72 postkasser at holde flyttedage, skriver TV2.
De 72 er en dråbe i havet blandt de cirka 12.000 husstande, der endnu mangler at leve op til kravene.
Disse 12.000 får ikke længere deres post – den returneres til afsender, oplyser TV2.
(Foto: Den pudsige postkasse på billedet er fra vores arkiv og er således ikke blandt de postkasser, der er placeret for langt fra vejen.)
Kommentarer