77-årig fra Faxe i livsfare efter frontalt sammenstød

ambulace

Faxe:  En 77-årig mand fra Faxe-området var onsdag i livsfare efter et frontalt sammenstød på Rødebrovej ved Holmegaard.

Onsdag den 16. december klokken 16:18 mistede en 77-årig mand fra Faxe-området herredømmet over sin bil, så den endte i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bilist, på Rødebrovej ved Holmegaard nær Fensmark. Det skriver Sjællandske.

Den modkørende bil blev ført af en 32-årig mand. Han medbragte tre passagerer, men ingen af dem kom noget alvorligt til.

Den 77-årige blev kørt til Køge Sygehus, hvor han onsdag aften blev betegnet som i livsfare.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har en mistanke om, at sammenstødet skyldes et ildebefindende. Ifølge vidner skete ulykken ved forholdsvis lav hastighed.

Kommentarer