79-årig kvinde fra Faxe udsat for tricktyveri i Køge

politi

Faxe: En 79-årig kvinde fra Faxe blev onsdag eftermiddag udsat fo tricktyveri på på perron 2 på Køge S-station.

Onsdag den 1. november klokken 13:54 anmeldte en 79-årig kvinde fra Faxe, at hun klokken cirka 13 ventede på toget på perron 2 på Køge S-station. Hun blev kontaktet af to fremmede mænd, der spurgte om togafgange i retning mod Næstved.

Efter at have vejledt mændene steg den 79-årige ombord i sit eget tog og bemærkede, at hendes taske var blevet stjålet fra hendes rullevogn. Hun mistænkte de to mænd for at have stjålet den.

De to mænd bskrives således:

  • A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-22 år, 175-180 cm høj, almindelig kropsbygning og kort hår. Talte dansk. Han var iført mørk hættetrøje og cowboybukser.
  • B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-22 år, 175-180 cm høj, almindelig kropsbygning og kort hår. Talte dansk. Han var ligeldes iført mørk hættetrøje og cowboybukser.

Politiet ledte efter mændene i området, men fandt dem ikke.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i området ved stationen. Kontakt politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer