Haslev

8 Faxeborgere cykler med Team Rynkeby til Paris

team_rynkeby_1

Faxe Kommune: Team Rynkeby 2015 består af 1.450 cykelryttere og 350 hjælpere fordelt på 32 hold i Danmark, Sverige, Finland, Norge og på Færøerne.

Fredag den 3 juli starter Team Rynkeby på en af årets mest omtalte cykelture. Deltagerne cykler til Paris, en tur på cirka 1.350 km, til fordel for Børnecancerfonden. Turen er opdelt i 7 etaper og undervejs cykler holdene hver for sig, men de alle sammen til Paris fredag den 10. juli.

Med på turen er der i år otte borgere fra Faxe Kommune. De cykler dog ikke på samme hold, men er fordelt på henholdsvis holdet fra Næstved og holdet fra Vordingborg.

Team Rynkeby Næstved havde start ved Kvickly Næstved fredag morgen klokken 10, efter at de havde indtaget en omgang gratis morgenmad. De har sat kursen direkte mod Tyskland.

Team Rynkeby Vordingborg startede ved Carlsberg i København fredag morgen. De har sat kursen mod Vordingborg. Lørdag den 4. juli klokken 10 er der stort morgenbord i Algade inden turen går syd over.

Holdene er i år blevet udstyret med en speciel GPS, så man kan følge deres positioner live på Team Rynkeby’s hjemmeside. Næstved er nummer 8 og Vordingborg nummer 15.

Team Rynkeby blev grundlagt i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris, for at se opløbet i Tour de France.

Kommentarer