80 mio. kr. i overskud i Faxe Kommune

Rønnede: Årsregnskabet for 2015 for Faxe Kommune viser et overskud på 80 millioner kroner.
På byrådsmødet onsdag den 13. april blev årsregnskab 2015 for Faxe Kommune fremlagt. Det viser et overskud på 80 millioner kroner.
Set i forhold til det forventede overskud på det oprindelige budget på omkring 30 millioner kroner, er det en forbedring på 50 millioner kroner.
Overskuddet kommer blandt andet fra at driftsudgifterne var 41 millioner kroner mindre og anlægsudgifterne var omkring 14 millioner kroner mindre end oprindeligt forventet.
– Vi har styr på kommunens økonomi. Det er gået hurtigere end forventet at få ’høvlet af’ på gælden, sagde borgmester Knud Erik Hansen på byrådsmødet. Borgmesteren takkede kommunens medarbejderne for at være med til at løse opgaverne.
En TV-optagelse af byrådsmødet kan i øvrigt ses på faxe.kommune-tv.dk.
Læs også: Faxe Kommune sender live-tv fra byrådsmøderne
Interesserede kan læse meget mere på kommunens hjemmeside.
Kommentarer