Haslev

85-årig kvinde udsat for tricktyveri i Haslev

En mand insisterede på at hjælpe en ældre dame ind i hendes lejlighed på Slagterivej i Haslev – han forsvandt derefter med en pengekasse.

En venlig mand tilbød tirsdag den 12. december klokken 13 at hjælpe en ældre dame ind i hendes lejlighed på Slagterivej i Haslev, da hun kom hjem med indkøb.

Selv om hun takkede nej til hjælpen, insisterede manden og bar da også en pose varer ind. Nu, han var der, tjekkede han for indbrud, og forsvandt kort efter. Med en pengekasse med personlige papirer og kontanter, som kvinden havde skjult under sin seng.

Kvinden, der er 85 år gammel, ringede straks til politiet, men tyven var over alle bjerge.

Kommentarer