Projekt Underværker kommer til Hellested
Hellested: Realdania-kampagnen ”Underværker” og Hellested Forsamlingshus byder indenfor.
Onsdag den 7. januar byder Realdania-kampagnen ”Underværker” og Hellested Forsamlingshus lokale ildsjæle velkommen i Hellested Forsamlingshus.
Her kan man møde kampagnen, få inspiration til sit projekt og stille spørgsmål til, hvordan man søger støtte.
Real Dania giver en introduktion af kampagnen Underværker – bygningsarvens ildsjæle og en guide til, hvordan man er med.
Der vil desuden være t oplæg om at være ildsjæl og brænde for kultur. Og om at arbejde med ledelse, organisering og motivation af frivillige.
Mød også de lokale ildsjæle bag Hellested Forsamlingshus. Karen Secher Jensen, der er formand ofr Hellested Forsamlingshus, vil fortælle om Hellested Forsamlingshus. Lokale borgere ejer og driver huset, der danner rammen for fælles aktiviteter og er byens samlingspunkt.
Der vil desuden være mulighed for at få feedback fra andre, omkring eget projekt. Samt at spørge ind til kampagnen og få hjælp til at oprette sit projekt på hjemmesiden www.undervaerker.dk
Om kampagnen
Realdania har afsat i alt 30 millioner kroner til over en tre-årig periode at støtte mere end 50 projekter og skabe formidling og netværksaktiviteter over hele landet.
Kampagnen støtter desuden op til fem samarbejdsprojekter mellem ildsjæle og kommuner: Projekter, der kan vise nye veje til god dialog mellem ildsjæle og kommuner og give eksempler på, hvordan kommunerne kan skabe gode rammer for ildsjælenes arbejde.
Om Hellested Forsamlingshus
Hellested Forsamlingshus fra 1882 ejes af 250 lokale andelshavere, og der har altid været tradition for, at borgerne i Hellested står sammen. Tidligere er istandsættelsen af huset blevet finansieret af midler fra lokale borgere. Men huset ramte et stadie, hvor lokale borgere ikke kunne hjælpe til med finansieringen længere. Med støtte fra Realdania er forsamlingshuset blevet færdig istandsat og er igen en attraktiv ramme for landsbyens mange aktiviteter.
Læs også: Hellested Forsamlingshus har fået 150.000 kroner
– De resultater, som skabes gennem ildsjælenes lokale engagement, fører til varige og bæredygtige forandringer til gavn for hele lokalsamfundet. Det er Hellested Forsamlingshus et rigtig godt eksempel på. Nu glæder jeg mig til at se en masse spændende idéer fra Sydsjælland, som forhåbentlig kan inspirere til nye underværker i lokalområdet, siger programchef Christian Andersen, Realdania.
Alle interesserede opfordres til at deltage.
Man skal tilmelde sig på e-mail info@undervaerker.dk
Det er gratis at deltage.
Arrangementet finder sted den 7. januar fra klokken 17.30 til 20.00 i Hellested Forsamlingshus, Maglehøjvej 6, Hellested, 4652 Hårlev
Kommentarer