Faxe Ladeplads

Åbent brev til Faxe Forsyning

debat_logo

Faxe Ladeplads: Det åbne brev er sendt til hele bestyrelsen for Faxe Forsyning og Faxe kommune ved borgmester Knud Erik Hansen

Indsendt af Svend Aage Hansen, Karise

Vedrørende:  Fakse Ladeplads renseanlæg.

I Netavisen Faxe.nu bragt den 17. marts 2015 samt Dagbladet 20. marts og ”Sjællandske” 21. marts 2015 omtales:   ”Spildevands udløb i Faxe Å” m.v. i forbindelse med nedlæggelse af Fakse Ladeplads renseanlæg.

Læs ogsåEng ned mod Faxe Å fyldt med afføring

Til dette har undertegnede og byrådsmedlem Steen Petersen følgende spørgsmål!

Er det rigtigt ?

1.  at der p.t. er 3 gange så store spildevandsmængder end de nye pumpeledninger er dimensioneret til  for overførsel  til Faxe renseanlæg ?

2.   at tilsynsførende ingeniør C.M. har opsagt eller er blevet opsagt og fratrådt sin stilling med kort varsel ?

3.   at de nyetablerede spildevandspumper er overbelastet og i tilfælde af regnskyld vil overbygningsværkerne straks træde i funktion og hermed med risiko for udledning af opspædet spildevand i Faxe Å / Faxe Bugt ?

4.   at der er indsat slamsugervogne i pendulfart til Faxe renseanlæg for overførsel af spildevand.

5.    at foreløbig 7 private ejendomme i nærheden af Fakse Ladeplads renseanlæg har konstateret væsentlige sætninger i bygningerne i forbindelse med spunsning og sugespids anlæg arbejde ved opførsel af pumpestationer, og at erstatningskrav er anmeldt til forsikringsselskaber ?

6.   at der skal bygges en overdækket 2500 kubikmeter buffertank  (Gylle tank) til spildevand- og regnvands mængderne, som pumpestationerne ikke kan klare.  Kan der med dette være risiko for lugtegener for området ?

I øvrigt ønskes en fremlæggelse af budget, tilbudspris og foreløbige afholdte udgifter og status for arbejde:  Nedlæggelse af Fakse Ladeplads renseanlæg med videre.

Sagen er ved besigtigelse torsdag den 19. marts 2015 mellem klokken 11 og 12 drøftet med driftsleder for Faxe Forsynings renseanlæg.

Ovennævnte fremsendes til relevante personer med tilknytning til sagen og til pressens orientering, idet vi opfordrer til at der snarest afholdes pressemøde til offentliggørelse af de stillede spørgsmål og svar.

Kommentarer