Faxe by

Åbent hønsehus på Præstøvej i Faxe søndag

Fjerkræklubben gentager de sidste fire års succes, i år er det Helle Enevoldsen på Præstøvej 99 i Faxe, der viser sit hønsehold frem.

Fjerkræklubben for Faxe og omegn har søndag den 21. maj åbent hønsehus fra klokken 11 til 16.

Helle har været avler og udstillet i nogle år og har holdt sig til de samme racer som da hun startede.

Lidt nyt er der kommet til. Ud over sine fine Gule Orpington og sine Sorte Australorps har hun i år fået moderne Engelske dværg kamphøns i Blåsølvhalset, så det er fra den ene yderlighed til den anden.

Helle bor lidt uden for Faxe og har for et par år siden lavet et rigtig flot anlæg med plads til både avlsdyr og kyllinger, både de voksne og kyllinger har masse af plads at boltre sig på hvilket kan ses på de fine dyr hun udstiller.

Der er rig mulighed for at få tip til indretning af hønsehus og voliere.

Der vil været nogle andre racer sat se på da flere medlemmer kommer med lidt forskellige racer for at vise hvad de avler med.

Alle er velkommen til at kikke forbi og få en hønsesnak.

Bestyrelsen for Fjerkræklubben vil også være til stede og vil være behjælpelig med at besvar spørgsmål og give råd og vejledning omkring fjerkræ.

Kommentarer