Åbent hus hos de grønne pigespejdere i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/03/groenne_pigespejdere-620x413.jpg)
De grønne pigespejderes Haslev gruppe holder åbent hus, hvor alle byens piger mellem 6 og 10 år er inviteret til et par sjove aktivitetstimer
Onsdag den 29. marts mellem klokken 16 og 18 afholder De grønne pigespejderes Haslev gruppe åbent hus hvor alle byens piger mellem 6 og 10 år er inviteret til et par sjove aktivitetstimer. Det foregår i spejderhytten på Skovbrynet 2, Haslev.
Temaet for dagen er ’Jorden rundt med Gnisterne’, hvor alle pigerne Ammen skal rejse jorden rundt og besøg forskellige lande, Undervejs skal pigerne blandt andet danse et naturfænomen og spille mudder-bingo. Alt sammen for at give nysgerrige piger en smagsprøve på spejderliv og pigefællesskab.
– Hos Haslev gruppe glæder vi os til at byde lokalområdets piger mellem 6 og 10 år velkommen til en dag, hvor de får jord under neglene og én på opleveren! De piger, der deltager i Åbent Hus, kommer både snavsede og smilende hjem, siger spejderleder Anne Wagner.
Flere informationer kan fås hos spejderleder Anne Wagner på telefon 6165 9108
Det er gratis at deltage i dagen.
De grønne pigespejdere er Danmarks eneste spejderkorps kun for piger og kvinder. De grønne pigespejdere udfordrer og udvikler unge piger og kvinder til at tro på sig selv, udnytte deres fulde potentiale og gribe de muligheder, der kommer deres vej og til at blive stærke og kompetente ledere.
De Grønne Pigespejdere i Haslev har enheder for piger fra 0. klasse og opefter. De holder møde onsdag fra 16-18 for piger i 0. – 3. klasse, og mandag fra 19-21 for piger fra 4. klasse og opefter.
Kommentarer