Åbent hus hos den private naturdagpleje i Spjellerup
Spjellerup/Faxe: Den private naturdagplejer Anne Olsen på Hegnsgaard ved Spjellerup holder åbent hus lørdag.
Lørdag den 25. april mellem klokken 10 og 12 er der åbent hus hos den private naturdagplejer Anne Olsen på Hegnsgaard ved Spjellerup.
Her kan interesserede se naturdagplejens faciliteter, som består af et stort legeværelse med et væld af legetøj, og den store gårdsplads, der rummer op til flere legehuse og rutsjebaner.
Hos Anne er huset røgfrit hele døgnet. Der er bærbuske i haven om sommeren, og der koges hjemmelavet saft til festlige lejligheder. Børnene hjælper også til med at bage boller og lign.
I den private dagpleje passes der børn fra 6 mdr. til 3 år. Der er højst 5 børn og ingen gæstebørn.
Anne er ansat af forældrene men Faxe kommune fører tilsyn på lige fod med de kommunale dagplejere.
Der vil være mulighed for at skrive sit barn op.
Eventuelle henvendelser til Anne Olsen på telefon 2097 4465.
Der er åbnet hus hos naturdagplejer Anne Olsen lørdag den 25. april mellem klokken 10 og 12, på Hegnsgaard, Stevnsvej 1, 4653 Karise.
Kommentarer