Åbent hus hos slægtsforskerne på lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/03/gotiske_bogstaver.jpg)
Haslev: De lokale slægtsforskere i DIS-Faxe afholder åbent hus for alle interesserede på Haslev Bibliotek
Lørdag den 30. maj inviterer DIS-Faxe til Åbent Hus i kælderen på Haslev Bibliotek. Her vil de fortælle om slægtsforskning og foreningen.
Faxe Kommunes lokalarkiver er inviteret til at deltage.
Der vil være mulighed for at tale med medlemmer af Dis-Faxe, der sidder og forsker, så folk kan få et lille indblik i kunsten at slægtsforske.
DIS står for Databehandling i Slægtsforskning. DIS-Danmarks formål er ifølge vedtægterne at være et forum for databehandling i slægts-, personal- og lokalhistorie og at udbrede kendskab til informationsteknologien som værktøj for slægts- og lokalhistorikeren ved blandt andet at holde møder, udgive bladet Slægt & Data og anden oplysningsvirksomhed.
DIS-Faxe mødes til klubaften hver onsdag i vinterhalvåret klokken 19 i mødelokale 3 på Haslev Bibliotek. På møderne hjælper medlemmerne hinanden med slægtsforskning, hvor man søger oplysninger om forfædre, der øves i fællesskab om de gotiske skrifter. Derudover arrangeres der spændende foredrag og meget mere.
Man kan læse mere om DIS-Faxe på hjemmesiden www.slaegtogdata.dk
Alle er velkomne til at komme og få en snak med de lokale slægtsforskere.
Der er åbent hus hos DIS-Faxe lørdag den 30. maj fra klokken 10 til 14 i kælderen på Haslev Bibliotek i Jernbanegade 62, Haslev. Indgang fra Rådhusstien til højre for hovedindgangen.
Kommentarer