Åbent Hus på Dalgården i Rønnede
Rønnede: Frivillighuset Dalgården afholder åbent hus, hvor man kan høre om de forskellige aktiviteter og se faciliteterne.
Fredag den 29. maj fra klokken 11.00 til 16.00 afholder Frivillighuset Dalgården et stort anlagt åbent hus, hvor man kan høre om de forskellige aktiviteter og se faciliteterne.
Frivillighuset Dalgården på Thujavej 19 i Rønnede er et spændende hus med mange frivillige aktiviteter for alle ældre i hele Faxe Kommune.
På Åbent hus dagen kan man møde Netværksmedarbejderne, Bedstes Madklub, Efterlønsklubben, Strikketøserne, Mænd og Kræft, Pensionistforeningen, Røde Kors Nørklerne og flere andre, som vil vise deres arbejde frem.
Brugergruppen vil sammen med Pensionistforeningen tænde op i grillen, så det vil være muligt at købe lidt at spise og drikke til rimelig penge.
Arrangementet er åbent for alle.
For mere information kontakt frivillighedskoordinator Judit Bodal på mobil 21 17 88 12 eller se mere på Dalgårdens hjemmeside.
Der er åbent hus fredag den 29. maj i Frivillighuset Dalgården på Thujavej 19 i Rønnede
Kommentarer