Haslev

Åbent hus på Svenstrup Efterskole den 29. september

Se billedserie Rasmus Nielsen IT-ansvarlig og Forstander Gitte Edelgaard er klar til åbent hus d. 29. september kl. 13-17‎

Ude på landet, ca. 4 kilometer fra Næstved bygrænse i et naturskønt område, tæt ved marker, skov og Dybsø Fjord ligger Svenstrup Efterskole.

Svenstrup Efterskole blev grundlagt i 1999 og er siden hen blevet ombygget om udvidet. Selvom alt virker meget nyt, kan man stadigvæk se de gamle mure fra den oprindelige skole. Der står også eks. en gammel skolebænk og talerstol i foyeren. Et lille minde fra fortiden i nutidens efterskole.

Forstander Gitte Edelgaard, har siden opkøbet af den gamle skole, været med til at forvandlet den gamle skolebygning og udenoms arealet til en top moderne efterskole.
Efterskolen har alt hvad et ungt menneske kan ønske sig. En stor flot idrætshal, kunstgræsbane og en total ombygning samt udbygning af skolelokalerne. Et helt nyt auditorium, og en stor udendørs tagterrasse med udsigt ud over boldbanerne.
Samtidig har der også været en gennemgribende renovering af elevværelserne.
Elevværelserne er delt op i 2 eller 4. Som regel sover man 2 og 2 på værelserne. Der er så, for disse 2 værelser, fælles entre med toilet og bad, som man så deles om.

– Udover de sportslige og boglige tilbud vi har her på efterskolen, lærer de unge elever også at tage ansvar.
Hermed sagt er alle er med til at rydde op – både inde på deres værelser, men også på hele skolen,
starter Gitte Edelgaard med at fortælle.

– Svenstrup Efterskole er for dem, der vil. Dem der vil sammenholdet og fællesskabet, dem der vil lære og udvikle sig både bogligt og kreativt eller sportsligt. Dem der vil have det hele og ikke det halve ud af deres efterskoleår.

– Det betyder ikke, at de skal kunne alt i forvejen, men at man både har ambitioner og viljen til at leve op til dem. Vores elever vil nemlig have det bedste udgangspunkt for en ungdomsuddannelse og et ungdomsliv. 

– Søndag d. 29. september 2019 slår vi dørene op til Svenstrup Efterskole fra kl. 13-17.

– Vores elever står klar til at tage imod de unge og deres familier. De står for rundvisningen, mens de svarer på alle spørgsmål om livet på Svenstrup. Skolen vil summe af aktivitet, så man får et godt indblik i, hvad Svenstrup Efterskole laver på linjefagene, og hvordan eleverne bruger skolens flotte indendørs- og udendørsfaciliteter.
Man får  ligeledes mulighed for at møde vores medarbejdere. Vi glæder os meget til denne dag, hvor eleverne stolt giver deres erfaringer og oplevelser videre til de nye evt. kommende elever og deres forældre, afslutter Gitte Edelgaard.

Kommentarer