Faxe by

Åbent hus til Tennisportens dag i Faxe

Lørdag den 5. maj mellem kl. 10 og 14. er der landet over åbent hus til Tennisportens dag.

Faxe Tennisklub inviterer derfor alle der lyst til at spille tennis, inden for på Østervej 1. Alle er velkomne til en sjov og aktiv dag på tennisbanen.

Kig forbi, hvis du har lyst til at spille tennis, gerne vil vide mere om klubbens tilbud i 2018 eller vil opleve fællesskabet på og udenfor banen.

Alle kan lære at spille tennis, og både voksne, familier med børn, ældre, nybegyndere og øvede er velkomne. Det er med andre ord en oplagt mulighed for at tage venner, familie eller måske kolleger med til en aktiv fælles oplevelse.

Mød blot op på dagen – og har du lyst til at prøve spillet, så mød op i afslappet tøj og gummisko. klubben har ketsjere til udlåning.

Kommentarer