Haslev

Åbent Hus for tilflyttere til Faxe Kommune

 

haslev_bibliotek

Faxe Kommune: Kommunen ønsker at etablere et netværk for tilflyttere og inviterer derfor til åbent hus på biblioteket.

Torsdag den 16. april klokken 19.30 til 20.30 afholder kommunen et Åbent Hus arrangement i Bibliotekets mødelokale i Haslev, for tilflyttere til Faxe Kommune

– Hvad er din erfaring som tilflytter til Faxe Kommune? Spørger Faxe Kommune i invitationen.

På mødet kan man møde andre der er flyttet fra København eller Fyn til Faxe, Haslev eller måske Kongsted.

Der er rigtig gode erfaringer fra andre kommuner, hvor borgere hjælper andre borgere som har købt hus i nabolaget til at finde kontakter og byde velkommen i deres lokale område, by eller kommune. Det vil Faxe Kommune også gerne prøve.

Kommunen søger derfor  borgere, som kunne tænke sig at være med i et tilflytternetværk, hvor man kan være med til udveksle erfar­inger, ideer og konkret hjælp til at byde velkommen.

Det nye tilflytternetværk handler ikke om flygtninge, men om helt almindelige naboer som tilflyttere. Det er helt uforpligtende at være med til mødet.

Kommunen søger ikke kun ’tilflyttere’ til netværket men også personer som er vokset op i en af byerne i  kommunen.

Alle er velkomne uanset om de vil være aktive i netværket eller om blot vil høre nærmere.

På mødet skal ideer og erfaringer udveksles og så er der selvfølgelig lidt lækkert til ganen.

Man tilmelder sig til mødet enten Jonna Dyrmose Jørgensen på telefon 40 30 00 16 eller Asya Sarikaya på telefon 29 42 17 75.

Arrangementet foregår torsdag den 16. april klokken 19.30 til 20.30 på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, 4690 Haslev.

Kommentarer