Simmendrup

Åbent Landbrug hos minkavler i Simmendrup

Minkavlerne Anne og Hans Jørgen Stenbek afholder Åbent Landburg på Stenlundsgård på Øllemosevej 3 i Simmendrup.

Søndag den 17. september fra klokken 10 til 16 afholder minkavlerne Anne og Hans Jørgen Stenbek Åbent Landbrug på Stenlundsgård på Øllemosevej 3 i Simmendrup.

Lær mere om mink

Anne og Hans Jørgen Stenbek er 2. generation på Stenlundsgård, som de overtog i 2004 efter Annes far. Sammen med to ansatte står de for det daglige arbejde på gården.

Anne og Hans Jørgen Stenbek har specialiseret sig i seks farver af mink. I hallerne har de 4.000 minkhunner, som tilsammen får 22.000 hvalpe om året. Alle hvalpe fødes i april/maj og er 5-6 måneder gamle til Åbent Landbrug. Minkene pelses o november/december. Skindene sælges på auktion hos Kopenhagen Fur.

Stenlundsgård er WelFur-certificeret. Det er en højvelfærdsstandard, som Anne og Hans Jørgen Stenbek er stolte af at leve op til.

Aktiviteter på dagen

  • Tal med en minkavler
  • Se fodringen
  • Se og lær om gårdens maskiner
  • Se buntmagerens arbejde
  • Besøg Furshoppen
  • Hop i halmlegepladsen
  • Kaffe, kage, pølser og vand

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem Gefion, Arla og Landbrug & Fødevarer. Man kan se flere Åbent Landbrug arrangementer på aabentlandbrug.dk.

Kommentarer