Haslev

Åbningen af Haslev Kulturnat 2018

Se billedserie

Åbningen af Haslev Kulturnat fredag d. 28. september 2018 starter kl. 17.45 med uddeling af årets Handicap Pris. Den officielle åbning varetages af Tanja Larsson, som er medlem af Faxe kommunes Plan-og Kulturudvalg.

Årets åbningsmusik kl. 18.00 bliver med en af landets bedste sangere Bobo Moreno:

Siden slutningen af 1980’erne, har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er nemlig først og fremmest kendt som sanger med stort S, og det som en af Danmarks bedste!

For dét der har gjort det lidt pudsige navn Bobo Moreno verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme.

Gennem årene har han arbejdet med de største navne herhjemme, fra Sanne og D:A:D, til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Også mange TV-optrædener er det blevet til, med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.

Man har endda kunne både høre og se ham i et enkelt afsnit af DR’s Krøniken! Han kan desuden skrive ‘Kongelig Hofleverandør’ på visitkortet, efter en TV transmiteret optræden på Christiansborg, i forbindelse med kronprinsebrylluppet.
Modtager af Gentofte Kulturpris 2014.

Åbningen foregår som vanligt foran Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62

Kommentarer