Åbningsfest hos Kirkens Korshær i weekenden
Faxe Ladeplads: Kirkens Korshær Karise åbner i den kommende weekend en søster-butik på Hovedgaden i Faxe Ladeplads.
Lørdag den 5. og søndag den 6. november, begge dage fra klokken 10.00 til 16.00 er der åbningsfest i Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik på Hovedgaden 7 i Faxe Ladeplads
Lørdag klokken 10.00 klipper sognepræst Pia Heegaard Lorentzen snoren til den nye butik. I åbningsweekenden vil der være kaffe, the og kage til alle – og slik til børnene. Birgit og Max sørger for god musik.
Der vil også være gode konkurrencer og lotteri med fine gaver sponsoreret af lokale forretningsdrivende.
Læs også: Kirkens Korshær åbner stor butik i Faxe Ladeplads
Genbrugsbutikken modtager gerne tøj og møbler til salg i butikken. Og de hjælper gerne med afhentning af møbler og lignende – ring 2148 7593.
De har også brug for dig! Ring til Susanne Schrøder på 2721 7090 hvis du har lyst til at hjælpe os i butikken.
Man kan følge Kirkens Korshær Genbrugsforretning Karise og Faxe Ladeplads på facebook.
Butikken har fremover åbent mandag til fredag fra 10 til 17. Lørdag fra 10 til 16 og første søndag hver måned fra 10 til 16.
Kirkens Korshær er en privat, social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark. Kirkens Korshær har ca. 9000 frivillige og 450 ansatte medarbejdere og driver sociale tilbud såsom varmestuer og herberger i hele landet.
Se mere på www.kirkenskorshaer.dk
Kommentarer