Årets første Ældredans i Thorsborg
Store Torøje: Birkums spiller op til årets første Ældredans i Store Torøjes populære forsamlingshus Thorsborg onsdag.
Onsdag den 21. januar klokken 14.00 spiller Birkums op til årets første Ældredans i Store Torøjes populære forsamlingshus Thorsborg, hvor tilslutningen til dansen plejer at være stor.
Ældredans er et tre timers arrangement med dansk populærmusik. En eftermiddag med lodtrækninger, dans med skiftevis “Herre-” og “Dametur”. Foruden almindelig “hold-om-dans” spilles engelsk vals, tango, quickstep, slowfox, jitterbug og rheinlænder i de rigtige danse-tempi, og der synges fælles en dansk sang fra “Højskolebogen”.
Begrebet Ældredans er opfundet af Poul Birkum i 1990 og der er i løbet af de 25 sæsoner afholdt næsten 4000 arrangementer af kommuner, foreninger og private. Familien har eneret på navnet Ældredans, men faktisk er alle velkomne uanset alder.
Musikken leveres af Tom Birkum, Poul Birkum, Brian Pedersen, Henrik “fætter” Petersen, Torben Nielsen eller Erik Elmelund.
Klokken 17.00 kan man deltage i dagens fællesspisning, Man skal bestille plads i forvejen hos Helle Christiansen på telefon 4117 2918 eller via e-mail info@thorsborg-forsamlingshus.dk
Der er ingen tilmelding til Ældredansen. Man møder bare op, når billetsalget ved indgangen åbner klokken 13.30.
Alle er velkomne.
Thorsborg Forsamlingshus ligger på Kærsvænget 2 i Store Torøje ved Faxe.
Kommentarer