Årets første fællesspisning i Faxe Røde Kors Fredagsklub

Faxe: Røde Kors i Faxe inviterer alle voksne og børn til en hyggelig aften med fællesspisning i salen på Rolloskolen.
Fredag den 26. februar fra klokken 18 til 20.30 afholder Faxe Røde Kors Fredagsklub årets første fællesspisning, i salen på Rolloskolen, Gl Strandvej 12, 4640 Faxe
Medbring en ret til den fælles buffet, smag hinandens gode mad, og nyd hinandens gode selskab. Der er tallerkener, knive og gafler på stedet.
– Fredags-arrangementerne i Faxe Røde Kors er til stor fornøjelse for alle – både nye Faxe-borgere og mere erfarne Faxe-borgere, fortæller Karen Hatt Olsen og hun fortsætter:
– Der er mulighed for at dele ud af sin viden om sproget og om måderne vi gør tingene på her i landet. Der er stor interesse for at lytte og fortælle – og det er jo gode ingredienser for ethvert arrangement.
Der er saft og vand til maden. Efter maden er der lidt frugt og sødt, kaffe og the til alle. Det er godt at nyde imens snakken går på kryds og tværs. Der er også legetøj med til børnene, så de kan lege imens de voksne snakker.
Man tilmelder sig via mail eller sms eller ring til Karen Hatt Olsen på e-mail karen.hatt.olsen@gmail.com eller mobil 2677 6603
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 24. februar
Kommentarer