Haslev

Årets første Paraplyaften afholdes onsdag

Haslev: Årets første paraplyaften, til fordel for det sociale arbejde i Haslev, afholdes onsdag aaten.

Onsdag den 2. marts afholdes årets første Paraplyaften i Haslev Kirkehus. Dørene åbnes klokken 16.30 og klokken 17.30 er der velkomstsang og efterfølgende spisning. Ved 18-tiden er der ”fællessang” med det lokale oldboys-band Ren Nostalgi frem til klokken 20.

Haslev Kirkes organist Peter Arendt er primus motor til Paraplyaftenerne. Køkkenchefen er Astrid der har sat Fransk farsbrød med alskens tilbehør og kage ”Surprise” på menuen denne gang. De får traditionen tro hjælp af mange frivillige hænder.

Astrid er også aftenens første gæstesolist. Senere vil den lokale sanglærke Betty Gregers Arendt synge for og sammen med det sangglade publikum. Der vil blive udarbejdet et sanghæfte specielt til denne aften.

Maden plus kaffe og kage koster under 50 kroner. Overskuddet går til Paraplyen i Haslev.

Det anbefales at komme i god tid, da der plejer at være rift om pladserne.

Næste Paraplyaften er onsdag den 6. april, som står i tegnet af 100 års-jubilæet for ’tilbygningen’ af Haslev Kirke.

Kommentarer