Åbent for ansøgninger til legater fra Faxe-Fonden

Faxe: Ansøgning om legater fra Faxe-Fonden skal finde sted inden den 10. oktober
Den årlige uddeling af legater fra Faxe-Fonden til fordel for nuværende eller tidligere medarbejdere på Faxe Bryggeri vil i år finde sted i løbet af december måned.
Legaterne ydes enten som hjælp til uddannelse af medarbejdernes børn eller til personlig hjælp til tidligere medarbejdere eller disses efterladte ægtefæller og uforsørgede børn.
For at komme i betragtning ved uddelingen skal ansøgningsskema med oplysninger og de attester, der omtales i skemaerne være fondens kontor i hænde senest fredag den 10. oktober 2014.
Skemaer – enten til uddannelseslegater eller til understøttelseslegater – tilsendes Fondens kontor.
Ansøgningsskemaer kan rekvireres via e-mail faxefonden@royalunibrew.com eller på hjemmesiden www.royalunibrew.dk
Eller man kan ringe til Jeanette Ellevang på telefon 2923 0035, mellem klokken 9 til 13, fra mandag den 8. september 2014.
Kommentarer