Baggrund for vedtagelsen af denne paragraf var, at regeringen ville sikre de danske borgere for hensynløs adfærd fra deres medmennesker. Folks liv og førlighed skulle sikres, det skulle ikke længere være muligt at bringe andre menneskers liv i fare uden at slippe ustraffet fra det.

I denne sag med vores hund Osvald, er der efter vores mening tale om §252 eftersom der blev skudt – af en forløbig ukendt gerningsmand – i en afstand af kun 5-10 meter fra Lau Lausten (LL), som gik tur med Osvald. Skuddet ramte Osvald, men kunne ligeså godt have ramt LL, han var i overhængende fare. Netop derfor er der tale om §252, og loven bør på baggrund af denne hændelse ændres.

Når det er sagt, giver hændelsen anledning til, at våbenloven skal indskærpes betragteligt, netop for at sikre, at sådan noget aldrig sker igen i vores samfund. Våbencirkulærets §19 foreskriver, at tilladelser kun må udstedes, hvis ansøgeren har “kendt absolut pålidelighed”. Hvis en person er mistænkt, er denne så stadig “kendt absolut pålidelig”?. Politiet kan vel inddrage tilladelsen når som helst, uden nogen bevisbyrde, eller?

Folk i området er utrygge.

Våbentilladelse i Danmark er ikke en folkeret, derfor er det til stor undren, at mistænkte i Osvaldsagen ikke har fået konfiskeret sine våben på nuværende tidspunkt. Man kan samtidig læse i våbencirkulæret for halvautomatisk våben, at disse kun må anvendes til jagt. Pistoler og andre farlige våben må kun forefindes i Skytteforeninger o.lign. med godkendte aktiviteter.
I Jagtlovens §2 står der at traditionelle husdyr ikke er omfattet. Dermed læser jeg, at det, at skyde en hund med riffel, er at overskride cirkulærets bestemmelser om lovlig anvendelse.

Mark og vejfredslovens §14 stk 2 kan dog stadig anvendes, når man bruger glatløbede haglgevær med løb på mindst 55 cm eller skyder (afliver) en hund/husdyr med boltpistol o.lign. Jeg mener dog stadig, at loven har behov for en ændring.
Hundeloven har derimod det der skal til. Hvis en hund får en dødsdom, vil det ske med sagkyndige professionelle hænder og ikke som i Osvalds tilfælde en smertefuld død (skamskudt). Der er en himmel til forskel. Mark og vejfredsloven viser med al tydelighed at være en forældet barbarisk lov uden hensyntagen til dyret og i Osvalds tilfælde klart og tydeligt imod dyreværnsloven.
Jeg vil derfor bede dig om – sammen med dine partifælder – kraftigt at overveje, læse og ændre paragraffen/paragrafferne, så der er ret og rimelighed i dem. På denne måde kan vi alle i Danmark – inkl. vores dyr – færdes trygt i de omgivelser, vi befærder os i.
Støttegruppen Ganneskov Vej håber meget på en positiv tilbagemelding fra dig/jer samtidig med, at vi ser frem til et videre positivt samarbejde, netop for at sikre at hændelsen lørdag d. 8. december 2012 aldrig gentager sig.

Med venlig hilsen

Danny Bernt Hansen