Åbent Hus hos keramikerne i Store Lade
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/07/store_lade_bregentved.jpg)
Haslev/Bregentved: Keramikerne Karen Bennicke og Peder Rasmussen har åbent i deres showroom i Store Lade ved Bregentved lørdag
Lørdag den 5. juli fra klokken 12 til 17 inviterer keramikerne Karen Bennicke og Peder Rasmussen indenfor i deres showroom i Store Lade i krydset mellem Moltkesvej og Koldinghus Alle, hvor de har holdt til siden 1974. Showroomet er åbent den første lørdag i hver måned fra maj til oktober, fra klokken 12 til 17, samt efter aftale.
Karen Bennicke har opnået international anerkendelse som en af Danmarks mest eksperimenterende og radikale keramiske kunstnere. Hun har haft eget værksted siden 1962, fra 1972 sammen med sin mand, Peder Rasmussen der er uddannet som pottemager hos H.A. Kähler og på blandt andet kunstakademiet i Firenze 1970-71.
Der er åbent hus lørdag den 5. juli mellem klokken 12 og 17 i keramikernes showroom i Store Lade, Koldinghus Alle, Bregentved.
Kommentarer