Åbent hus hos Marjatta på fredag

Faxe: Marjatta Fællesskaberne ved Bredeshave inviterer alle nysgerrige indenfor til Åbent Hus på fredag

Mange forbipasserende har sikkert bemærket den smukke, nye bygning ved Bredeshave. Nu kan alle interesserede komme til at se nærmere på den.

Marjatta holder Åbent Hus fredag den 21. september 14.00 – 17.30. Her slås dørene op til det nye Kulturhus, og alle interesserede er hjerteligt velkomne til at kigge forbi!

Huset har stået færdigt i et lille års tid. Det er finansieret gennem fonde og er blevet tegnet af arkitekt Paul Leroy. Det danner ramme om:

  • Café med udsigt over fjorden. Her er en arbejdsplads for voksne udviklingshæmmede.
  • Marjattas ungdomsuddannelse, med værksteder til træ, maling og andre fag.
  • Marjatta udviklingscenter og seminarium.
  • Teater, dans, musik, gymnastik m.m.

På selve Åbent Hus-dagen vil der være:

  • Musik og sang fremført af elever og beboere fra Marjatta Fællesskaberne.
  • Rundvisning i de forskellige værksteder og salg af produkter fra gård og gartneri.
  • Information om aktiviteterne og videre byggeplaner.
  • Man kan købe kaffe, te og andet godt i Cafeen, mens man nyder den smukke udsigt.
  • 16.30 opføres ”Et Gøglereventyr” af Michael Ende.

Der er mulighed for at se de andre bygninger på Bredeshave, og for at gå en tur i parken og den omkringliggende skov med shelterpladsen og naturlegepladsen.

Skulle man være forhindret i at komme til Åbent Hus på fredag, vil der være mulighed for at opleve Kulturhuset og de omkringliggende bygninger søndag den 25. november 2012. Her afholdes den årlige julebasar på Bredeshave.

Der er Åbent hus hos Marjatta, Bredeshave, Strandvejen 11, 4733 Tappernøje på fredag den 21. september fra klokken 14 til 17.30.

 

Kommentarer