Åbent hus på Kærsgård på søndag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/03/lam_teestrup.jpg)
Teestrup: Palmesøndag fejrer Kærsgård foråret og de mange nye dyrebørn med Åbent Hus
Palmesøndag den 24. marts fra klokken 10 til 16 er der åbent hus hos Kærsgård – det lille landbrug i Teestrup ved Haslev.
Her kan man se gårdens lam født i uge 7, nyudklækkede kyllinger, jersey tyrekalve og de gamle danske landgæs og landhøns
Kærsgård viser dyrene og landbruget frem for at vise, at det kan lade sig gøre at have et landbrug med fritgående dyr og høj dyrevelfærd. Kærsgård satser mere og mere på de gamle landracedyr. Det er sundere og mere robuste dyr, der vokser langsomt.
Læs også: Det er forår i Teestrup Palmesøndag
Man kan også møde andre producenter hos Kærsgård. Blandt andre kommer Stevns Fødevarenetværk og Lammestrup Pels og Får forbi.
Palmesøndag sereveres også den berømte Kærsgård pølse med egen sennep og andet godt tilbehør til. Tilbehøret er udviklet i samarbejde med en god ven af huset, Johns Hotdog Deli.
Gårdbutikken har naturligvis åbent, så man kan købe ind til påskebordet. Der er blandt andet friskt lammekød og kød fra både de fritgående jersey tyrekalve og grise.
Man kan følge Kærsgård på Facebook
Kommentarer