Åbent hus på lørdag i ny klinik med doktorfisk
Faxe Ladeplads: Bente Abrahamsen har netop åbnet en lille klinik med fod- og håndbehandlinger på Hybenvej 6, i Faxe Ladeplads.
Derfor inviterer hun til åbent hus på lørdag den 9. juni, hvor interesserede kan stifte bekendtskab med aquapeeling udført af doktorfisk, også kaldet Garra Rufa Terapi.
Man kan desuden møde massør Catrine Thovtrup og Pia Heegaard der sælger sandaler.
Garra Rufa er en fiskeart der oprindeligt holdt til i tyrkiets floder, men siden man for mere end 400 år siden opdagede fiskens behandlende egenskaber, kan man nu nyde Garra Rufa-behandling over det meste af kloden.
Doktorfisk, som den også kaldes, har ingen tænder, så den suger og “nipper” nænsomt og naturligt den hårde hud, og exfolierer behageligt f.eks. fødder til de igen bliver bløde.
Psoriasisramte benytter behandlingen som alternativ til kortisonsalver. Udover fjernelse af hård hud stimulerer fiskene nervepunkterne under fødderne, øger blodcirkulationen og har en afslappende effekt på hele kroppen.
Bente Abrahamsen holder åbent hus på lørdag den 9. juni mellem 14 og 16, på Hybenvej 6 i Faxe Ladeplads
Kommentarer