Åbent hus på Tågerup Gl. Skole på søndag

Faxe: Der er Åbent hus på Tågerup Gl. Skole på søndag med sang, musik, arbejdende værksteder, socialt samvær
Søndag den 3. marts inviterer Aktionsgruppen bag Tågerup Gl. Skole inviterer til Åbent hus-eftermiddag på Tågerup Gl. Skole.
Udover sang, musik, arbejdende værksteder, socialt samvær og lidt godt til ganen og halsen vil aktionsgruppen præsentere planerne for den selvejende institution, Tågerup Gl. Skole.
Som bekendt har Faxe Kommune sat skolen i Tågerup til salg. Aktionsgruppen bag Tågerup Gl. Skole er en gruppe borgere, der ønsker skolen bevaret som et aktivt, kulturelt samlingssted for både foreninger, fastboende, turister og andre interesserede.
Aktionsgruppen har indledt en positiv dialog med kommunen og arbejder p.t. på at stable en selvejende institution og en støtteforening til denne på benene. Gennem støtteforeningen kan man få indflydelse på, hvem der skal bruge skolen, og hvad der skal ske på arealet.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen må man meget gerne tilmelde sig på formularen på www.alslevtaagerup.dk/skolen/. På hjemmesiden kan man desuden læse mere om, hvem og hvad man kan møde på dagen.
Åbent hus på Tågerup Gl. Skole foregår på søndag den 3. marts klokken 14 til 16.
Kommentarer