Haslev

Åbent hus hos kødkvægsavler på lørdag

Hereford

Rønnede/Haslev: Lokal kødkvægsavler inviterer alle interesserede til at komme og møde hans hereford besætning

Lørdag den 10.maj er det „Kødkvægets Dag“ hvor man landet over kan besøge forskellige for at nyde synet af kødkvæg i landskabet. Under besøget får man indblik i, hvordan dyrene lever, før de bliver til saftige bøffer. Landmanden fortæller om årets gang i besætningen, og der vil være mulighed for at komme tæt på dyrene.

I vores område er der åbent hus hos Christian Højris Larsen, der bor ved Nielstrup mellem Rønnede og Gisselfeld. Han er fritidslandmand og har otte køer og en flere kalve. Repræsentanter fra kødkvægsforeningen vil fortælle om hvor kødet kommer fra og hvordan dyrene er opdrættet.

Ungdomsmedlemmer af kødkvægsforeningen vil vise hvordan man gør en ko eller tyr klar til dyrskue.

Man kan læse mere om kødracen Hereford på www.danskkoedkvaeg.dk

„Kødkvægets Dag“ afholdes lørdag den 10. maj mellem klokken 10 og 17 hos Christian Højris Larsen på Slettehavevej 72 ved Nielstrup mellem Rønnede og Gisselfeld

Kommentarer