Faxe by

Æblehaven inviterer til oktoberfest

Faxe: Der er dømt øl og feststemning af højeste karat når Æblehaven i Faxe inviterer til Oktoberfest.

Fredag den 28. oktober inviterer Æblehaven i Faxe til Oktoberfest, med stor tysk pølsebuffet, tyrolerunderholdning samt tyrolermusik og sang.

Musikken står et tyrolerband bestående af seks musikere der udgør den originale oberkrainer besætning og spiller klarinet, trompet, harmonika, guitar, tuba og ikke mindst en jodlerin. De spiller et stort originalt repertoire af ægte østrigsk tyrolermusik og en masse danske fællessange

Deltagelse koster 185 kroner per person. Tilmelding senest tirsdag den 25. oktober i Æblehavens café Kernehuset.

Der kan købes frisk tappet fadøl.

Deltagere opfordres til at komme i tyrolerudklædning. De to bedst udklædte vinder to billetter til Æblehavens Nytårstaffel

Oktoberfesten foregår fredag den 28. oktober fra klokken 11:30 til 15 på aktivitetscenter Æblehaven, Nygade 5, 4640 Faxe.

Kommentarer