Æblehaven modtager loppemarkedsting

Faxe: Fra på onsdag kan man aflevere loppemarkedsting til det årlige loppemarked i æblehaven
Fredag den 23. maj afholdes det traditionelle årlige loppemarked i Æblehaven, hvor hele overskuddet går til Æblehavens brugere.
I dagens anledning kan man få serveret Æblehavens ”loppemenu” til 45 kroner fra klokken 12.00 til 13.00.
Fra klokken 13.00 til 15.00 kan man som noget helt nyt få vurderet sine ting af en ekspert på området.
Sidste år var der som sædvanlig trængsel ved alle bordene med alle de forskellige effekter, og der blev gjort mange gode køb,
– Så kom og prøv om ikke også du kan finde noget, lyder opfordringen fra Centerrådet
Loppemarkedsting kan afleveres i Æblehaven fra onsdag den 14. maj til torsdag den 22. maj. Æblehaven tilbyder desuden at afhente egnede loppemarkedsting. Det kan aftales ved at ringe på telefon 56 20 34 00. Æblehaven modtager ikke store møbler, hårde hvidevarer og effekter, som er til storskrald.
Loppemarkedet foregår fredag den 23. maj fra klokken 12:00 til 15:00 i aktivitetscenter Æblehaven, Nygade 5 i Faxe.
Kommentarer