Ældre hus i Roholte sendes nu på tvangsauktion

Roholte/Faxe: Et ældre hus på Vindbyholtvej i Roholte syd for Faxe sendes nu på tvangsauktion

Ejendommen Vindbyholtvej 23 B, er et enfamilieshus på 117 m², fra år 1926, opført i bindingsværk med eternittag. Huset opvarmes med oliefyr, som er placeret i et vandskadet udhus.

I stueplan er der to stuer med synlige loftsbjælker, køkken og badeværelse fra 1970’erne. Køkken ligeledes fra 1970`erne. I den ene ende af huset findes udhuset der er sammenbygget med resten af huset. Herudover er der en entré med trappe til 1. salen samt en baggang/bryggers. 1. salen er indrettet med to mindre værelser.

Ejendommen fremstår lidt slidt med noget affald. Grunden er på 789 m². Der er en have bag huset, primært anlagt med græs.

Huset er beliggende tæt på 3 andre ejendomme, som ligger i en lille klynge, med fælles indkørsel.

Ejendomsværdien er på 630.000 kroner, heraf grundværdi 317.800 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 27. juni klokken 13.20 ved Retten i Næstved

 

Kommentarer