Ældre rødstenshus ved Tågerup sendt på tvangsauktion
Karise: BRFkredit har sendt en landejendom på Tågerupvej 39 på tvangsauktion
Ejendommen Tågerupvej 39 beskrives som et fritliggende enfamiliehus i røde mursten med eternittag fra år 1880 og ombygget i 1954. Huset er på 187 m², heraf 77 m² udnyttet tagetage. Opvarmning sker via oliefyr samt brændeovn.
Huset indeholder entré med vindeltrappe til 1. sal samt adgang til køkken og to sammenhængende stuer. Stort køkken-alrum med følgende hårde hvidevarer. I køkkenet findes en brændeovn. Fra køkkenet er der udgang til haven. Fra køkkenet er der adgang til et mindre værelse, de to store sammenhængende stuer samt et badeværelse af nyere dato.
1. salen består af stor repos med udgang til altan samt to værelser.
Endvidere er der fra køkkenet adgang til fordelingsgang med vaskerum, et badeværelse af ældre dato, et mindre værelse samt en gildesal med bar. I BBR nævnt som bygning 2, med et bebygget areal på 117 m². Fra gildesalen er der udgang til haven.
I den ene stald er der to hestebokse, den anden opdelt i seks åbne båse, i alt 89 m². Der er desuden en garage på 57 m², opført i træ og metalplader med tag af metal.
Indkørsel og have fremstår tilgroet. Grunden er på 1.992 m²
Ejendommen er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning i perioden 2016-2021. Der er beskyttede sten- og jorddiger på ejendommen.
Ejendomsværdien er sat til 1.250.000 kroner.
Ejendommen er beliggende cirka 5 km uden for Karise, mellem Tågerup og Store Spjellerup.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 18. september klokken 11:30 ved Retten i Næstved.
Kommentarer