Ældre Sagen indbyder til juletur til Tivoli
Ældre Sagen Faxe-Rønnede inviterer medlemmerne på bustur til København med besøg i Tivoli.
Tirsdag den 28. november fra klokken 13.30 inviterer Ældre Sagen Faxe-Rønnede medlemmerne på bustur til København med besøg i Tivoli.
Besøget i Tivoli starter med en middag på restaurant Påfuglen. Derefter er der tid til på egen hånd at nyde Tivolis Julemarked og Haven med den fantastiske og hyggelige julebelysning.
– Når mørket er faldet over byen og vi har nydt de smukke julelys i parken, kører vi hjemad igen.
Turen er med bus fra Faxe klokken 13.30 med opsamling i Rønnede klokken 13.45 og Dalby klokken 14.
Prisen for juleturen er 350 kroner og den inkluderer; bustransport, entré til Tivoli og frokost på restaurant Påfuglen. Eksklusiv drikkevarer.
Tilmelding til Grethe Jensen på telefon 56 71 40 40 senest tirsdag den 18. november
Turen er kun for medlemmer, men man kan melde sig ind på Ældre Sagens hjemmeside. Det koster 125 kroner per halvår. Hvis man melder sig ind nu, gælder betalingen fra i dag og helt frem til den 30. juni 2018.
Kommentarer