Ældredans og julefrokost i Haslev mandag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/birkums.jpg)
Haslev: Ældredansen i Haslev Hallerne på mandag, indledes med en traditionel julefrokost
Mandag den 15. december spiller Birkums op til Ældredans i Haslev Hallernes Selskabslokaler. I anledning af julen starter arrangementet klokken 13 hvor der serveres en traditionel julefrokost.
Hvis man vil deltage i julefrokosten skal man senest dagen før tilmelde sig hos Lotte i selskabslokalerne, på telefon 21 23 56 53.
Derefter spiller Birkums spiller op til Ældredans fra klokken 14 til 17. Det er et tre timers arrangement med dansk populærmusik. En eftermiddag med lodtrækninger, dans med skiftevis “Herre-” og “Dametur”. Foruden almindelig “hold-om-dans” spilles engelsk vals, tango, quickstep, slowfox, jitterbug og rheinlænder i de rigtige danse-tempi, og der synges fælles en dansk sang fra “Højskolebogen”.
Begrebet Ældredans er opfundet af Poul Birkum i 1990 og der er i løbet af de 25 sæsoner afholdt næsten 4000 arrangementer af kommuner, foreninger og private. Familien har eneret på navnet Ældredans, men faktisk er alle velkomne uanset alder.
Musikken leveres af Tom Birkum, Poul Birkum, Brian Pedersen, Henrik “fætter” Petersen, Torben Nielsen eller Erik Elmelund.
Tilmelding til dansen er ikke nødvendig. Der er billetsalg ved indgangen fra klokken 13.30.
Alle er velkommen.
Arrangementet foregår mandag den 15. december i Haslev Hallernes Selskabslokaler, Stadionvej 6, 4690 Haslev
Kommentarer