Kongsted

Ældreminister Thyra Frank besøger Kongsted mandag

Liberal Alliance Faxe inviterer alle der har lyst til at komme og møde Thyra Frank i Kongsted Præstegaard mandag eftermiddag.

Mandag den 6. november klokken 15 til 16.00 besøger ældreminister Thyra Frank Faxe Kommune. Alle er velkomne til at komme og møde Thyra i Kongsted Præstegaard, Møllevej 1, Kongsted,

Få mennesker har som Thyra Frank sat sig spor i andre mennesker, som enten har mødt hende igennem hendes ca. 30 år i ældresektoren blandt andet som plejehjemsleder eller ved ét af hendes mange foredrag rundt omkring i landet.

’Vi mennesker bliver født som originaler, hvorfor skal vi så dø som kopier?’ er et af Thyra’s mange kendte udtryk og siger meget om hendes tilgang til mennesker og til livet i særdeleshed.

Thyra Franks hjerte banker for ældreområdet og hendes tanker og visioner vil hun dele med os under sit besøg

Udover at have besøgt plejehjem i mere end 50 kommuner har Thyra stået bag adskillige initiativer på ældreområdet i den tid Liberal Alliance har været i regering.

Kommentarer