Haslev

Afdelingsleder i Faxe Kommune stopper

faxe_kommune

Faxe Kommune: Afdelingsleder for plan og miljøafdelingen, Anders Mosbæk Nielsen forlader  Faxe Kommune.

Mandag den 1. juni starter afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen fra plan og miljøafdelingen i Faxe Kommune, i et nyt job som leder af planafdelingen i Køge Kommune.

Anders Mosbæk Nielsen har været ansat otte år i Faxe Kommune og mente at det nu var på tide, at der sker noget nyt.

– Sommetider skal der bare nye udfordringer til, og så rykker man videre. Og Køge er en spændende by med spændende planopgaver, for eksempel Køge Kyst og Køge Nord station, siger Anders Mosbæk Nielsen til Sjællandske.

Anders Mosbæk Nielsen havde sidste arbejdsdag i Faxe Kommune fredag den 29. maj.

Kommentarer