Rønnede

Afgørelse om ny skolestruktur i aften

Faxe Kommune: På byrådsmødet i aften afgøres det om Byrådet støtter forslaget om ny struktur på skoleområdet

I aften kl. 18.30 skal byrådet tage stilling til om de vil vedtage det voldsomt kritiserede forslag om ny struktur på skoleområdet. Der ventes rigtig mange tilhørere til aftenens byrådsmøde, som foregår i Byrådssalen, Administrationsbygningen i Rønnede.

Punktet, der omhandler skolestrukturen er flyttet frem som det første punkt på dagsordenen, og vil derfor blive behandlet umiddelbart efter spørgetiden, som et byrådsmøde altid starter med. Spørgetiden er udvidet fra en halv til en hel time ved aftenens byrådsmøde fordi der forventes et stort fremmøde.

Til trods for at der forventes et stort fremmøde i aften var det kun Borgerlisten, der støttede de 4 skolebestyrelser, der bad om at få flyttet byrådsmødet til et sted med plads til flere end de cirke 30 tilhørere, der kan være i byrådssalen.

På Faxe.nu vil du kunne finde aktuelt nyt i løbet af aftenen, ligsom ved borgermødet på Nordskovsskolen.

Kommentarer