Roholte

Aftenbesøg på Tvedemose Champignon

tvedemose

Roholte: Familie & Samfund Roholte har arrangeret en aftentur til Tvedemose Champignon i Snesere ved Lundby

Torsdag den 12. juni klokken 19.00 har Familie & Samfund Roholte arrangeret en aftentur til Tvedemose Champignon i Snesere ved Lundby, hvor der er rundvisning og mulighed for at få tip og ideer til hvordan de forskellige svampe kan anvendes.

Gennem 50 år og 3 generationer har familien Hansen på Tvedemose oparbejdet en særlig viden om dyrkning og forarbejdning af champignoner. Da virksomheden startede ud i 1963 fremstillede Tvedemose Champignon 30 tons champignon om året.

I dag bliver der fremstillet over 1.000 tons champignon, både hvide, brune og portobello, samt 15 tons specialsvampe, kejserhatte og enoki, om året. Der plukkes hver dag året rundt.

Man kan læse mere på: tvedemose.dk

Deltagerprisen er på 50 kroner for medlemmer og 75 kroner for gæster. Det dækker rundvisning samt kaffe og kage

Man skal tilmelde sig senest søndag den 1. juni til Vibeke på telefon 5672 5441 eller til Ruth på telefon 5672 5293.

Alle er velkomne

Familie & Samfund Roholte arrangerer aftentur torsdag den 12. juni klokken 19.00, til Tvedemose Champignon, Tvedemosevej 2, Snesere, 4750 Lundby

Kommentarer