Aftenudflugt til to smukke kirker i morgen

Teestrup/Bråby: Aktivitetsudvalget i Teestrup og Bråby Sogne inviterer på en aftentur til to smukke kirker
Torsdag den 7. juni kan man komme med på en aftentur til to spændende kirker, nemlig Sigersted Kirke og Sct.Bendts kirke i Ringsted
Aktivitetsudvalget i Teestrup og Bråby har arrangeret udflugten. Der køres Teestrup præstegård kl. 18.15.
Første stop er ved Sigersted kirke der er en gammel og rigt udsmykket valfartskirke – og den højest beliggende kirke på Sjælland. Sognepræst Lisbeth Lundbech vil fortælle om kirken og kirkens specielle katekismusaltertavle.
Næste stop er Sct.Bendts kirke i Ringsted, som var gravkirke for middelalderens konger og dronninger. Her vil sognepræst Henrik Fuglsang-Damgaard fortælle og vise rundt.
Herefter går turen tilbage til sognegården, hvor der drikkes kaffe.
Tilmelding til Verner Brorson på telefon 5632 6148, senest onsdag den 6. juni.
Kommentarer