Haslev

Akt10vet vil undervise i privatøkonomi

Haslev: Elever i Akt10vet på Sofiendalskolen kan nu vælge privatøkonomi blandt valgfagene

Nu vil Sofiendalskolen i Faxe Kommune hjælpe de unge med at forstå deres private økonomi og forhåbentlig dermed stoppe tendensen med at “feste” for lånte penge.

Lene Sørensen, der til daglig styrer skolens økonomi, begynder i uge 4, på eget initiativ, et valgfag i Akt10vet om privatøkonomi, hvor de unge kan lære om løn, skat, forsikringer og forbrugslån samt forhandlinger med bankerne. Akt10vet er Faxe Kommunes 10. klassecenter på Sofiendalskolen. Det skriver Sjællandske.

Undersøgelser viser at unge danskere er mere forgældede end unge i de andre nordiske lande. Ifølge Nordea har næsten hver fjerde dansker i alderen 18-29 år har forbrugslån, hvilket er dobbelt så mange som i de øvrige nordiske lande.

Den 44-årige kontoruddannede Lene Sørensen blev inspireret til at lave et undervisningsforløb på skolen, efter at have set flere programmer om unge, der får sat sig i uoverskuelig gæld.

 

 

Kommentarer