Aktiv efterårsferie på GeomuseumFaxe

fossiljagt

Faxe: GeomuseumFaxe byder både på fossiljagt i Faxe Kalkbrud og fossilstøbning i efterårsferien

Bevæbnet med hammer og mejsel kan man gå på fossiljagt i Kalkbruddet sammen med en guide fra museet. Her kan man finde sine egne 63 millioner år gamle fossiler fra dengang hvor der voksede et frodigt koralrev ved Faxe og hajer og krokodiller patruljerede rundt i vandmasserne.

Fossiljagterne foregår mandag til fredag i efterårsferien, 14-18. oktober og starter klokken 11 og 14.

Fossiljagterne varer omkring 2 timer og er inklusiv en guidet rundvisning på museet. Husk praktisk tøj der kan tåle at blive beskidt.

Fossiljagten koster, inklusiv entre til museet, for voksne 70 kroner. For pensionister og studerende 55 kroner, for børn 6-17 år 35 kroner. Børn 0-5 år er gratis

Derudover kan man hver dag i efterårsferien lave sine egne gipskopier af flotte fossiler, Lige fra trilobitter og ammonitter til drabelige dinosaurtænder. Fossilstøbningen foregår mandag til fredag i efterårsferien, 14-18. oktober fra klokken 11 til 16.

Fossilstøbning koster en normal entre på museet, for voksne 45 kroner, pensionister og studerende 35 kroner. Børn under 18 er gratis.

Kommentarer